




 |




|
 |
 |
 |

Tibage til oversigt
Overskrift:
Sikre perioder?
Navn:
Sarah
Spørgsmål:
Mig og min mand har 2 børn. Vi ønsker ikke flere børn lige nu. De er 2 og 5 år gamle. Når jeg er sammen med min mand bruger han kondom, men vi synes det forstyrre og stresser lidt, at han altid skal huske det.
Min mestruation er regelmæssig og jeg er 27 år. Jeg har hørt at man kan benytte sig af sikre perioder, hvornår er det? Jeg er nemlig ikke interesseret i at bruge p-piller eller pessar.
Svar:
Kære Sarah.
Tak for dit relevante spørgsmål om din krops naturlige rytme som præventionsmetode.
Forudsætningen for netop at anvende denne metode er at man har regelmæssig menstruation, og at man kender sin krop rigtig godt. I forbindelse med ægløsning har man let forhøjet temperatur og øget udflåd. Hvis du vil være mere sikker på hvornår du har ægløsnig, kan du tage din morgentemperatur daglig.
Ægløsning finder som regel sted 12 til 16 dage før forventet menstruation. Levetiden for ægget og sædceller er forskellig, derfor skal man beskytte sig fra 9. til 18. dagen i en menstruationsperiode på 28 dage.
Selvom du har regelmæssig menstruation og bruger metoden korrekt, giver den kun 70% beskyttelse mod graviditet.
På trods af du ikke er interesseret i en medicinsk barriere metode (p-piller) vil jeg oplyse dig om, at du kan anvende nødprævention, hvis du har haft ubeskyttet samleje i den "farlige periode" ( 9-18 dagen). Nødprævention kan købes i håndkøb på apoteket. - Læs brugsanvisningen nøje.
Nødprævention skal tages hurtigst muligt og senest 72 timer 8# dage) efter samlejet. Kort fortalt nedsætter pillerne risikoen betydeligt for at et eventuelt befrugtet æg, sætter sig fast i livmoderens slimhinde.
Har du tænkt på at spiral også kunne være en mulighed!
Jeg ønsker jer fortsat et trygt og godt samliv. Det hindrer mange andre frustrationer i parforholdet i at opstå.
Svaret af:
Hanne Gylche - Jordemoder
|
 |

|
|
|


 |
Foreningen mod Pigeomskæring - Rosenørns allé 12, 1634 København V - Mob: 40 85 68 30 |

|
|

|