




 |




|
 |
 |
 |

Tibage til oversigt
Overskrift:
Khatmisbrug og samlivsproblemer.
Navn:
Sudi
Spørgsmål:
Hej Rådgivning.
Jeg skriver fordi jeg ikke ved hvad jeg skal gøre, og er meget bekymret.
Sagen er den at jeg er gift med en mand på 8 år, som gennem de sidste par år tygger mere og mere Khat. Han er meget sammen med sine venner i den klub, hvor han holder til. Han har af den grund heller ikke haft arbejde i lang tid og er nu arbejdsløs. Vores sexliv fungere dårligt, da min mand har problemer med at holde rejsningen, og jeg synes det er svært og flovt at tale med ham om det. Vi skændes tit, og han har også været agressiv og slået mig et par gange. Vi har 2 små børn, og det er mest mig som passer børnene, hjemmet o.s.v. Jeg går på sprogskole om dagen mens børnene er i børnehave. Nogle gange tænker jeg på at blive skilt og er meget ked af det, for jeg ved ikke hvordan dette liv skal blive bedre.
Hvad vil du råde mig til, og hvem kan man ellers snakke med.
Hilsen Sudi.
Svar:
Kære Sudi.
Tak for dit modige brev. Dette tillader jeg mig at skrive, for du er ikke den eneste som har oplevet dette problem, men godt du sætter ord på det og skriver hertil.
Tygning af Khat er sundhedsskadeligt og har en negativ påvirkning på mange områder, både socialt, økonomisk og på helbredet.
En af de kroniske langssigtede effekter er netop impotens, d.v.s. nedsat evne til at holde penis stiv. Hvis i ikke kan tale om, hvad det gør ved jer, og derfor som det fremgår af dit brev, giver anledning til uoverensstemmelser og uro, og din mand desværre lader sin frustration komme til udtryk på en alt for voldsom måde, så skal I have hjælp. Din mand skal først og fremmest have hjælp til at ophøre med at tygge khat. Man kan skrive til www.khatforbyggelse.dk eller ringe på tlf.: 86202421. De tilbyder også rådgivning. Man kan også tage kontakt til socialforvaltningen, som kan henvise til en misbrugskonsulent. Du kan også skrive til en anden anonym portal, fortrinsvis for kvinder med anden etnisk baggrund om dine problemer. De svarer på mange psykosociale problemer. www.hjertebrev.dk
For at få hjælp til at jeres samvær skal tage en anden retning, kan man bl.a. tale med en psykoterapeut.
Dialog, åbenhed og vilje til ændring af adfærd skal der til. Jeg håber det bedste for jer.
Mange mange hilsner.
Svaret af:
Hanne Gylche - Jordemoder
|
 |

|
|
|


 |
Foreningen mod Pigeomskæring - Rosenørns allé 12, 1634 København V - Mob: 40 85 68 30 |

|
|

|